BARBAR [Tavshedens objekt] er en digtsamling om brutalitet. Amina Elmi skriver om at leve med en kappet forbindelse til sin families historie, ritualer, sprog og identitet. I sine digte forsøger hun at etablere en forbindelse til alt det tabte, men tavsheden står som et tomt centrum – alt det, der ikke kan siges, fordi der ikke findes et sprog for det, eller fordi det er for smertefuldt. Det er digte om tavshed som både nødvendighed og vold.